|
Hansens Flødeis åbner i forbindelse med Max Havelaar-ugen dørene et par timer for dig og dine børn, så I kan opleve, hvordan kvalitetsis langsommeligt fremstilles for at få den bedste smag.
Under besøget vil Rasmus Eibye, der er oldebarn af grundlægger Hans Hansen, vise rundt blandt is- og kølemaskiner, og til sidst vil alle barnlige sjæle og den søde tand blive tilfredsstillet, når der bliver mulighed for at lave og chokoladedyppe sin helt egen ispind!
Ny is på vej
Hansens Flødeis introducerer i forbindelse med Max Havelaar-ugen en ny sorbet med Fairtrade-certificeret mango fra Zambia og rørsukker fra Malawi. I forvejen producerer virksomheden økologisk bananis med Max Havelaar-mærkede bananer fra Ecuador og rørsukker fra Malawi.
Tid:
Søndag den 2. marts klokke 10:00 -12:00 og 13:00 -15:00
Sted:
Hansens Flødeis
Landerslevvej 5-7
Jægerspris
Tjek www.rejseplanen.dk for offentlig transport til Hansens Flødeis.
Entré:
Entré 50 kroner- inklusiv smagsprøver.
Der er et begrænset antal pladser.
Tilmelding:
Ring og tilmeld dig på 7023 1345.
_________
|