Bookmark and Share
                    
FORSIDE
  
  
FORHANDLERE
FAIR NOK
FAIRTRADE BY
OM FAIRTRADE MÆRKET
STØT FAIRTRADE
PRESSE
FairTV
KONTAKT

Fairtrade og børnearbejde

17. december 2009



Bekæmpelsen af nogle af de dybereliggende årsager til børne- og tvangsarbejde

Det anslås, at 218 millioner børn mellem 5-17 år rundt om i verden, eller ét barn ud af syv, arbejder. Ifølge FN er 126 millioner af dem beskæftiget med de værste former for arbejde i for eksempel miner, med kemikalier og pesticider i landbruget eller med farlige maskiner, der har indvirkning på børnenes sundhed eller uddannelse. Af de 218 millioner børn arbejder 50 millioner i Afrika 
  
Fairtrade skelner mellem børn med arbejde og børnearbejdere.

Fairtrade anerkender, at børn arbejder for at bekæmpe deres egen eller deres families fattigdom. Børn med arbejde defineres som beskæftigelse, hvor man stadig giver børnene mulighed for at gå i skole og få sig en uddannelse. Dertil kommer, at børn ikke må udføre farlige opgaver der er til fare for deres helbred og udvikling.

I modsætning hertil definerer Fairtrade børnearbejde som arbejde, der er farligt, værende ren udnyttelse og ødelæggende for barnets uddannelse eller dets følelsesmæssige og fysiske sundhed. De mest skadelige former for børnearbejde omfatter børn, der bliver fjernet fra deres familier, udsat for trafficking og slavelignende levevilkår.

Fairtrade er engageret i at beskytte børn mod børnearbejde

Fairtrade fordømmer børnearbejde og tvangsarbejde og betragter ILOs, FNs arbejdsorganisation, konvention nr. 29, 105, 138 og 182 som udgangspunktet for arbejdet med at beskytte børn. Fairtrade har også udviklet sine egne standarder, hvori overholdelse af procedurer og kontrolbesøg i overensstemmelse med de ovennævnte ILO-konventioner er medtaget. Det betyder, at Fairtrade forventer, at alle dets producenter overholder standarderne. For at sikre at systemet fungerer, udfører FLO-CERT (en uafhængig kontrolvirksomhed for Fairtrade) regelmæssig kontrolbesøg; en stigende del af disse er uanmeldte. I tilfælde af at FLO-CERT finder børnearbejde hos Fairtrade-producenterne, anses det for at være en væsentlig overtrædelse af Fairtrade-systemet. 

Skridt for skridt kan Fairtrade være med til at forhindre børnearbejde

Fairtrade er forpligtet til aktivt at beskytte og tage de rette foranstaltninger for at sikre de børn, der rapporterer om misbrug og/eller udnyttelse til Fairtrade. Alle FLOs (den internationale fællesorganisation for Fairtrade), og FLO-CERTs medarbejdere er derfor forpligtede til at anmelde tilfælde af børnemisbrug og udnyttelse, eller manglende overholdelse af Fairtrades politik omhandlende beskyttelse af børn mod børnearbejde, til en medarbejder udpeget af Fairtrade, som fører tilsyn med gennemførelsen af denne politik. Denne medarbejder vil indberette tilfældet til en myndighed eller en organisation for børnerettigheder for dermed at sikre den bedst mulige sikkerhed for de udsatte børn.

Fairtrade gør en konkret forskel
 
Et bevis på at Fairtrades indsats for at forhindre børnearbejde virker, er en konkret konstatering af børnearbejde i et lille antal af individuelle farme i et Fairtrade kooperativ. Uden kontrolbesøg af FLO-CERT ville tilfældet af børnearbejde ikke være blevet opdaget, og intet ville være blevet gjort for at afhjælpe situationen.

Som en standardprocedure blev kooperativet midlertidigt suspenderet: Fairtrade arbejder nu sammen med kooperativet på at afhjælpe situationen effektivt. Frem for blot at iværksætte barske straffeforanstaltninger, der kunne skubbe børn og deres familier i endnu hårdere fattigdom, er Fairtrades mål at hjælpe med at løse problemet på en effektiv måde. FLO hjælper nu Fairtrade-kooperativet med at få bugt med overtrædelserne af Fairtrade-standarderne gennem rådgivning og ved at give dem mulighed for at få adgang til kompetencer og ressourcer fra andre eksperter.

Fairtrade kan aldrig forhindre alle former for børnearbejde men kan være med til at samle de ressourcer og kompetencer, der kan være med til at begrænse og forebygge fænomenet. Desuden kan en mere stabil pris til bønder for deres råvarer have en effekt. Det samme kan investeringerne i lokalsamfundet i eksempelvis undervisning.

For at styrke sin egen kapacitet og yde mere støtte til kooperativerne har Fairtrade derfor opbygget et samarbejde med førende internationale udviklingsorganisationer med speciale i beskyttelse af børn mod børnearbejde. Fairtrade arbejder også med stadig flere virksomheder, der vælger at handle Fairtrade-mærkede varer, for at sikre, at flere familier, der har smålandbrug eller arbejder på plantager i Afrika, Asien eller Latinamerika, kan drage fordel af stabile priser og bedre handelsaftaler. I fattige lande betyder det ofte, at familierne får råd til at sende deres børn i skole.

Fairtrades indsats for at hjælpe bønderne og arbejderne

FLO har ansat nye medarbejdere med et særligt kendskab til beskyttelse af børn, arbejdstagerrettigheder og fagforeninger. Som en del af Fairtrades støtteordning uddanner FLO sine ansatte i et regelsæt omkring beskyttelse af børn, der regulerer, hvordan vurdering og forskning i påstandene om de værste former for børnearbejde, herunder handel med børn, er gennemført.

Regelsættet fastsætter også klare procedurer for rapportering af overtrædelser. Gennem regelsættet yder Fairtrade støtte til producenter inden for Fairtrade-systemet, der ønsker at bekæmpe den børnearbejde. Fairtrade erkender, at regeringer, NGO'er, FN-organer og lokalsamfunde må arbejde sammen for at finde vedvarende løsninger i problematikken omkring børnearbejde.

Fairtrade fastholder beskyttelse af børn

Som en vigtig del af Fairtrades regelsæt omkring beskyttelse af børn er, at den første og vigtigste forpligtelse ligger i at yde sikkerhed og tilgodese de udsatte børns tarv.

Internationalt set er eksperter og organisationer inden for børnerettigheder enige om at afsløringer af de udsatte børns identitet, organisationerne eller personerne, de arbejder for, kan få alvorlige konsekvenser for børnene. Det kan blandt andet være trusler mod deres helbred og sikkerhed, fysiske overgreb, re-trafficking, tilbageholdelse i endnu mere hemmelige og farlige situationer, og i nogle tilfælde, døden.

Derfor er Fairtrade opmærksom på at beskytte identiteten af de udsatte børn for enhver pris. 


 


Tilbage

Fra et til 1000
Nu findes der over 1000 varer med Fairtrade-mærket i Danmark
Læs mere her >>
FAIR FOOD
Gyldendal og Fairtrade har udviklet en kogebog med 10 stjernekokke.
Læs mere her >>
Tilmeld dig FAIR NEWS
Tilmeld dig Fairtrades digitale nyhedsbrev
Læs mere her >>