Bookmark and Share
                    
FORSIDE
FORHANDLERE
FAIR NOK
FAIRTRADE BY
OM FAIRTRADE MÆRKET
  
  
  
  
  
  
  
  
  
STØT FAIRTRADE
PRESSE
FairTV
KONTAKT
Kontrol
 
Foto: Kåre Viemose


Kontrol af producenter og importører en vigtig del af Fairtrade-ordningen. Men kan aldrig stå alene.

FLO-CERT, som er en uafhængig kontrolvirksomhed, står for inspektion og certificering af både producenter og importører.
FLO-CERTs formål er at sikre, at producenter og importører lever op til de fastlagte Fairtrade-standarder og/eller arbejder på at opfylde de enkelte delmål.

FLO-CERT er med egen bestyrelse, økonomi og administration helt uafhængigt af FLO.

Producenterne
Hvert kooperativ og plantage, der er med i ordningen, aflægger årsrapporter. En inspektør aflægger desuden kontrolbesøg i kooperativerne og plantagerne for at tjekke alt vedrørende salg, produktion, arbejdsforhold og lignende.

Kontrollanten har samtaler med en lang række af bønderne og arbejderne - og der arbejdes med stikprøver. 

Der foretages, i tilfælde hvor der er særlige mistanker om uregelmæssigheder, uanmeldte kontrolbesøg.

Parallelt med kontrollen udfører FLO en række besøg på plantager og i kooperativer, hvor der ydes støtte til arbejdere og bønder. Uden uddannelse, støtte og supervision, der kan rette op på eventuelle problemer, hjælper kontrollen ikke meget.

Der findes ofte problemer i kooperativerne og på plantagerne, ikke mindst da arbejdsvilkårene som udgangspunkt har været dårlige. En stor del af såvel FLO-CERTs og FLOs arbejde er derfor at holde øje med og understøtte, at disse forhold skridt for skridt forbedres.

Importørene
De vestlige importører forpligter sig til at købe råvarerne direkte hos de kooperativer og plantager, der er med i ordningen, så vidt det er muligt.

Importørerne aflægger kvartals- og årsregnskaber, som FLO-CERT kontrollerer. Hvis der er tvivl om regnskaberne, kan medarbejderne også her aflægge uanmeldte kontrolbesøg.

Kontrol med kontrollen
FLO-CERT bliver selv kontrolleret. Virksomheden blev ISO 65 akkrediteret i 2007.

ISO 65 er den førende internationale norm for, at certificering af et produkt lever op til nærmere angivne standarder - det vil sige, at certificeringsorganet er kompetent.

FLO-CERT følger ISO 65 normen i alle certificeringsprocedurer.

Det er den tyske virksomhed DAP (Deutsches Akkreditierungssystem Prüfwesen), der har stået for ISO 65 akkrediteringsprocessen.  Akkrediteringen er i første omgang tildelt for en periode på fem år.

_________
 

 

 

Organisationen
Max Havelaar er en international mærkningsordning for Fairtrade.
Læs mere her >>