Da de mexicanske kaffebønder i 1986 forklarede den hollandske udviklingsorganisation Solidaridad, at de blot ønskede fair priser for deres råvarer, blev det starten på Fairtrade.
Kaffe er en af de mest populære drikkevare i verden, og 125 millioner kaffebønders liv afhænger af indkomsten fra salget af kaffe. Dog er det langt fra alle kaffebønder, der har en indkomst, som de kan leve af. Kaffe er kendt for at være en vare med et svingende handelsmarked. Hvert år varierer den globale kaffeproduktion på grund af faktorer som vejrforhold og plantesygdomme. Det gør, at kaffeindustrien er præget af ustabilitet og store prisudsving. Det har konsekvenser for kaffebønderne, som ikke kan forudse deres indkomst.
Kaffens forsyningskæde er kompleks. Før kaffebønnerne ender i vores indkøbskurv, har de været på en lang rejse og har skiftet hænder fra producenter til handelsmænd, eksportører, ristere og detailforhandlere. Derfor har mange kaffebønder svært ved at regne ud, hvor deres kaffe ender og til hvilken slutpris.
Den lukrative eksport af kaffe, hvor bønnerne er blevet behandlet og er klar til eksport og ristning, er kun en mulighed, hvis bønderne har dannet kooperativer. Her har de nemlig mulighed for at købe udstyr og kan organisere eksporten eller hyre en entreprenør til at udføre disse opgaver.
Som Fairtrade-certificeret kaffebonde er man garanteret en Fairtrade-minimumspris. Minimumsprisen har til formål at dække produktionsomkostninger og samtidig fungere som et sikkerhedsnet, når markedspriserne falder til et niveau, der ikke er bæredygtigt. Udover minimumsprisen tjener kaffebønderne en Fairtrade-bonus, som de kan vælge at investere i forretningen eller forbedringer til gavn for lokalsamfundet. Mindst 25 % af Fairtrade-bonussen skal bruges til at forbedre produktionen og kvaliteten af råvaren - eksempelvis ved at investere i forarbejdningsanlæg.