Bookmark and Share
                    
FORSIDE
FORHANDLERE
FAIR NOK
FAIRTRADE BY
OM FAIRTRADE MÆRKET
  
  
  
  
  
  
  
  
  
STØT FAIRTRADE
PRESSE
FairTV
KONTAKT

Om Fairtrade

Foto: Max Havelaar Danmark


Fairtrade er en international mærkningsordning. Målet er gennem handel skridt for skridt at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Miljøet skånes desuden i produktionen. 

Mærkningsordningen Fairtrade hverken køber eller sælger varer, men mærker produkter, der skal leve op til kravene for Fairtrade. Derudover informerer Fairtrade-kontoret i Danmark om mærkningsordningen og arbejder for, at varerne er tilgængelige for så mange forbrugere som muligt.

Fairtrade for bønder
Bønder, der er med i mærkningsordningen, er primært organiseret i kooperativer (en slags andelsforening), der kan levere store partier råvarer. Enkelte grupper, for eksempel inden for bomuldsdyrkning, bliver dog støttet af en ngo eller en virksomhed, som forpligter sig til at hjælpe bønderne til at opbygge en kooperativ-struktur over tid.

Når varerne bærer Fairtrade-mærket, får bønderne en mere stabil pris for deres råvarer: Hvis verdensmarkedsprisen dykker og er meget lav, får bønderne en mindstepris, der som udgangspunkt dækker, hvad det koster at leve og dyrke råvaren. En verdensmarkedsprisen høj, får bønderne naturligvis denne i stedet. Læs mere her.

Hertil kommer en Fairtrade bonus, der er fælles midler, som bønderne modtager i fællesskab og sammen bestemmer over: Nogle vælger for eksempel at bygge en skole eller oprette studielegater, andre investerer i forbedring af dyrkningsmetoder. Læs mere her.

Fairtrade for plantagearbejdere
Nogle Fairtrade-mærkede produkter, som for eksempel te, dyrkes på store plantager. Her står Fairtrade-mærket ikke for en mindstepris, men betyder, at der holdes øje med at nationale aftaler om mindsteløn og arbejdsforhold overholdes. Det er et mål, at arbejds- og levevilkårene skridt for skridt forbedres.

Udover dette får arbejderne, på samme måde som bønderne, en Fairtrade bonus, som de i fællesskab råder over. Det kan tage tid at få dette lokale mini-demokrati på plantager, der ofte har træk fra kolonitiden, til at fungere.

Der kan forekomme afvigelser i forhold til disse overordnede modeller for Fairtrade for bønder og arbejdere. Der kan læses mere her.

Fairtrade og miljøet
Miljøvenlig produktion er en væsentlig del af Fairtrade-ordningen. Økologi er ikke et krav, for det vil udelukke nogle af de svageste grupper, men på det danske marked er omkring 75 % af de mærkede produkter samtidigt økologiske. Læs mere her.

International mærkningsordning
I dag er 24 forbrugerlande og 59 producentlande med i Fairtrade-ordningen. Omkring 1,5 millioner bønder og arbejdere er omfattet af Fairtrade. Fairtrade Labelling Organizations International (FLO) er fællesorganisationen for mærkningsordningen. Læs mere her.

Kontrol
Kooperativer og plantager kontrolleres af FLO-CERT, der er en uafhængig kontrolvirksomhed. Hvert kooperativ og plantage aflægger årsrapporter og besøges af en kontrollant, der ofte over flere dage tjekker forhold vedrørende salg, produktion, arbejdsforhold og lignende. Hvis der er problemer, besøges kooperativet eller plantagen hyppigere. De vestlige importører, som køber råvarerne direkte hos producentgrupperne, aflægger kvartals- og årsregnskaber. Der foretages også uanmeldte kontrolbesøg i tilfælde af mistanke om større problemer eller forsøg på snyd.

FLO-CERT blev ISO 65 akkrediteret i 2007 – ISO 65 er den førende internationale norm for, at et certificeringsorgan er kompetent. I praksis betyder det, at FLO-CERT’s kontrolsystem også er underlagt en uafhængig kontrol.

Selvom Fairtrade har et effektivt kontrolsystem, er det ikke en 100% garanti for, at der aldrig kan forekomme uregelmæssigheder. Fairtrade drejer sig i høj grad om en proces mod bedre forhold for bønder og arbejdere. Og de fordele, som Fairtrade medfører, kommer ofte over tid og står altid i forhold til, om der sælges meget eller lidt Fairtrade fra de specifikke kooperativer eller plantager.

 


__________

Links:

 

 

Kontrol
Kontrol af producenter og importører en vigtig del af mærknings-ordningen.
Læs mere her >>
Organisationen
Fairtrade er en international mærkningsordning.
Læs mere her >>