|
Kaffens historie |
|
|
| |
|
|
|
Legenden fortæller at det var en etiopisk gedehyrde der opdagede kaffen. I det 6. århundrede, i Kaffa-provinsen, opdagede hyrden at hans geder blev kulrede og nærmest opstemte efter at have spist røde bær fra en bestemt busk. Gedehyrden blev nysgerrig og tog nogle bær med til den lokale alkymist. Efter forskellige forsøg med bærrets bønner endte det med den lidt bitre, sorte drik vi alle kender så godt.
Fra Etiopien til hele verden
Legende eller ej, kaffen kan spores tilbage til Etiopien. Her dyrkede man kaffe allerede i 1400-tallet, og de kostbare bønner blev eksporteret fra havnebyen Mocha ved Det Røde Hav. 200 år senere introducerede nogle købmænd kaffen til Europa, det var i byen Venedig. Men vi skal helt frem til 1727 før de første kaffebuske blev plantet i Brasilien som mange regner for kaffens hjemland. Brasilien er da også i dag verdens største kaffeproducent.
Djævelens værk
Kaffen kom til Danmark i slutningen af 1600-tallet hvor den kun kunne købes på landets apoteker; man kunne jo aldrig vide sig sikker. Og den sorte drik var virkelig anderledes.
Derfor gik det med kaffen som med tobakken da den kom til Europa: kaffen blev af de troende anset for djævelens værk, og de nye kaffehuse for tøjlesløshedens hjemsted. Senere er det som bekendt gået anderledes, og i dag afsluttes mange kirkelige arrangementer med den tidligere så forkætrede drik.
Kaffekultur
Kaffen blev hurtigt en hofdrik, og fra hoffet bredte den sig til de bedre stillede i samfundet. Kaffehuse skød op i alle europæiske hovedstæder, og det var ikke kun kællingesnak og afslapning man dyrkede i selskab med kaffe. I Paris og London blev kaffehusene til litterære og politiske samlingssteder.
Men kaffen var et dyrt nydelsesmiddel, så da den efterhånden trængte ud i bondesamfundet, følte statsmagten sig nødsaget til at gribe ind. Den 12. marts 1783 indførtes i Danmark et forbud mod kaffedrikkeri. Forbudet var et forsøg på ved lov at forhindre bondestanden i en overdådig livsstil. Loven blev dog ophævet igen i 1799.
Kaffegrød
Bønderne tog ikke kaffen til sig lige med det samme. Mest på grund af den høje pris, men måske også fordi de i begyndelsen ikke forstod sig på kunsten at brygge kaffe. En købmand skulle angiveligt have foræret en bondekone et halvt pund bønner med den besked at de skulle brændes, males eller knuses og derefter koges. Konen gør samvittighedsfuldt hvad hun får besked på, hælder det brune vand i vasken, anretter grumset i en tallerken med en smørklat i midten og serverer grøden med øl til.
Det er Richs der drik's
Med tiden lærte man at servere det brune vand uden smør og at smide grumset væk. Snart blev kaffe noget man drak på alle tidspunkter af dagen. Kaffen blev en fast ingrediens i husholdningen i alle sociale lag, og man blev afhængig af den. Så afhængig at man i trange tider blev særdeles opfindsomme når det gjaldt om at finde erstatninger.
I 1800-tallet fandt man på at bruge cikoriens pælerod, der blev tørret, ristet og malet ganske fint. Ved ristningen omdannes plantens sukker og stivelse til karamel, hvilket skulle give en kaffelignende bitter smag med stor farvekraft. Cikorie har den egenskab at den kan fremhæve smagsstoffet fra kaffebønnen. I rigtig dårlig tider måtte man helt undvære kaffebønnerne og nøjes med cikorien, tilbage var så den bitre smag og mørke farve.
Under 2. Verdenskrig brugte man også erstatningsprodukter som det berømte Richs, der også indeholdt cikorie, og i mangel af bedre kan Richs godt drik's - med masser af mælk eller fløde i.
|
|
|
|
|
|
|
Bryg en god kop kaffe
Det kogte vand skal være mellem 92 og 96 °C når det rammer kaffen.
Læs mere her >>
|
 |
|
|
|
|
|
|
Læs om en kaffebonde
Andres er en af de bønder, som sælger kaffe med Fairtrade-mærket.
Læs mere her >>
|
|
|
|
|
|
|
|
|
