|
Der holdes løbende øje med, at der sker fremskridt på te-plantagerne, der er med i Fairtrade. Der er tale om gradvise forbedringer for plukkerne og deres familier. Fairtrade følger op på de problemer, der løbende dukker op i arbejdet med at forbedre forholdene for arbejderne. Forholdene på plantagerne har som udgangspunkt været dårlige, da plantagerne på flere områder har træk, der stammer fra kolonitiden.
På konventionelle teplantager er der ofte problemer med, at hverken nationale eller internationale love for løn og arbejdsmiljø overholdes. Fairtrade gør så meget som muligt for at holde øje med, at plantagerne, der er med i Fairtrade, så vidt muligt er bedre på disse punkter. Det er et langt sejt træk, men alternativet er, at ingen på samme måde holder øje med forholdene.
Fairtrade styrker i disse år forholdet til fagbevægelsen - lokalt og internationalt. Det er kun gennem et tættere samarbejde, at levvilkårene for alvor kan forbedres.
__________
Links: |